EN DAG I AFRIKA


Pakning af container med hjælpeudstyr til Gambia.



Jeg husker tydeligt min gamle nanny, Fru Hansen. Hun var min tredje bedstemor og kom hos mig og min familie hver dag igennem 25 år. Hun døde for 5 år siden – 83 år gammel. Jeg husker mange ting ved Fru Hansen. Og jeg trækker på smilebåndet når jeg tænker på de gange, hvor hun i telefonen sagde ”Jeg var i Afrika i Weekenden”. Jeg syntes hun var lidt fjollet, men vidste hvad hun mente. Hun havde siddet foran tv’et og set dyrefilm fra sletterne i Afrika, og hun genfortalte alle mulige og umulige detaljer. Det var som om hun virkelig havde været i Afrika.


I forrige weekend var jeg så i Afrika. Det var ikke i form af en tv-safari i en behagelig lænestol med kaffe og kage på bordet. Jeg besøgte Afrika i Slagelse, på en skole for udviklingshæmmede, hvor en lille ambitiøs forening, Venskabsgruppen Danmark/Gambia, DCDA havde fået lov til at opbevare en imponerende mængde indsamlet service, sengetøj, madrasser, hospitalsudstyr, skoleudstyr mv. som lokale samarbejdspartnere havde doneret. Containeren der skulle transportere de indsamlede donationer til Gambia var lige ankommet og værdifulde frivillige hænder skulle sikre, at den blev fyldt til bristepunktet. Vi stod – 14 frivillige – midt i Slagelse.


Først fik vi en kop kaffe og lagt slagplan for, hvorledes vi bedst muligt fik organiseret arbejdet med at få hentet donationerne ned fra loftet på 2. sal, ud til containeren og så pakket i containeren. Loftet var proppet med gode ting. Vi hentede gamle kontorstole, skoleborde, stole til små børn, legetøj. Jeg slæbte på et bord mens jeg tænkte over hvem der mon havde siddet ved det og læst, studeret og blevet klogere. Bordet var nok fra 60’erne. 40 år med studerende og stadig et glimrende bord. Forhåbentlig vil det skabe glæde blandt nogle unge Gambianere.


Og så slæbte vi aflagt hospitalsudstyr: skumgummimadrasser, institutionssengetøj, stokke, krykker, gangstativer, rollatorer, en sengelift og senge. Jeg kunne genkende mange af remedierne fra de tidligere halvfemsere, hvor jeg arbejdede på et plejehjem. Nu er de afløst af mere avancerede, mekaniske hjælpemidler, og andre kan få glæde af vores aflagte ting, der stadig har gode år i sig. Jeg standsede dog op et kort øjeblik foran en stak madrasser. Mit kritiske blik – der skulle kommunikere, at de madrasser var for ringe – blev blot kommenteret med “mange vil blive lykkelig over at få en madras som den”. Og lidt efter lidt, i takt med at jeg slæbte sække med fyldt aflagt tøj, ringbind og håndklæder, gik det op for mig, at Gambia har brug for al den hjælp, det kan få.


Jeg prøvede at se små gambianske børn sidde på de brune børnestole og lytte til læreren. Se hvordan en gammel mand bliver skubbet i den gamle kørestol vi på mirakuløst vis fik plads til i sidste øjeblik. Dækkene er flade, men han kommer omkring. Se en sygeplejerske arkivere journaler i et at de røde ringbind, og se for mig en familie, der har et blåt-og hvidstribet bomuldssengetøj smidt oven på en slidt madras. Det er et liv fjernt fra mit eget, men et liv jeg – hvis jeg vil – kan påvirke positivt.


Da vi endelig fik lukket containeren faldt der en besynderlig ro over stedet. Jeg vendte mig om, gik hen imod bilen, satte mig ind og kørte hjem. Hen på aftenen sad jeg i sofaen og kom – igen – til at tænke på min gamle nanny. Hvis hun havde været i live i dag, så ville hun have smilet til mig, når jeg sagde: ”Jeg var i Afrika i dag”.

© 2010 DCDA - 4200 Slagelse - Danmark - email: kylle@dcda.dk

STØTTE TIL AFRIKA



    > Støtte


    > Projekter


    > Auktion indbragte 60.000,-


    > Rent drikkevand 2010


INFO TIL MEDLEMMER



    > Nyhedsbrev Januar 2011


    > Nyhedsbrev Januar 2010


    > Billeder


    > DCDA i pressen

OM DCDA



    > Foreningen


    > Bliv sponsor


    > Om Gambia


    > Mellemfolkeligt Samvirke


    > En dag i Afrika